Julen er den mest traditionsrige højtid i Danmark. Højtiden er en blanding af hedenske skikke og den kristne fejring af Jesu fødsel med det medfølgende julebudskab.

Da den kristne kirke skulle få folk til at fejre Jesu fødsel, så samlede de fejringen af midvinteren og fødslen til en og samme dag. I dag finder historikere det mere sandsynligt at Jesus må have været født om sommeren, da hyrderne ikke sover ude på marken i december. Hvad evangelisten Lukas skriver om hyrderne anses imidlertid i dag af mange for legendarisk/opbyggeligt snarere end historisk.

Jul fejres Danmark i dagene omkring juleaftensdag den 24. december. Dvs. lille juleaften (23. december), juledag (25. december) og 2. juledag (26. december). Dertil bliver samtlige dage i december brugt til at tælle ned til den store dag.

Den hedenske julen er den oprindelige jul. Dengang fejrede man midvinteren, næsten ligesom man stadig i dag fejrer midsommeren ved Sankthans. Den gang blev festerne holdt i en periode, som lå fra november til marts, tilpasset efter de lokale praktiske forhold og ikke påsamme datoer alle steder, da man ikke havde nogen fældes kalender, og festerne gik under navnet yule eller jol. Ordets oprindelse er ukendt. Men ordet er meget gammelt og er ikke som mange eksperter har troet i lang tid "årets hjul" ordet referere til, da hjulet ikke kom til Europa før 2500 f.kr. hvor yule er et meget ældre ord end dette.

Senere lagde de kristne Jesu fødselsdag på natten inden den 25. december og rykkede julen frem. Se også Sol Invictus og Mithras.

Tidligere blev lovovertrædelser og ufred straffet hårdere fra ca. juleaften og 3 uger frem. Denne periode blev kaldt julefreden. Selv fluerne var fredet så hvis man så en juleflue så måtte man ikke slå den.