Julefrokost er en familiebegivenhed juledag og/eller 2.juledag - hvor der spises traditionel julemad.
Ligesom juleaften har sine madtraditioner, består julefrokosten af typisk danske retter - koldt smørrebrød som en hovedingrediens suppleret af lune retter med alt, hvad hjertet kan begære. Hertil føjes drikkevarer som især øl og snaps.
En julefrokost i forbindelse med arbejdet er en anden konstruktion, hvor man spiser sammen og kommer hinanden mere nær og "drikker dus" mere end på andre tidspunkter af året. Den afholdes normalt før jul i december måned og kan give anledning til problemer med hjemtransport.
Det danske køkken er tungt og rig på fedt, hvilket måske skyldes tidligere tider, hvor man ikke sparede på kalorierne i den mørke og kolde tid - og hvor maden resten af året ikke var særlig festlig, men også kan hænge sammen med at arbejdet tidligere var fysisk hårdere.