Julegave

 
11-11-2010
Juleleksikon

Julegave er en gave som fås og gives i forbindelse med jul.

I Danmark lægges julegaverne under juletræet og uddeles juleaften. Nogle steder ankommer julemanden (en onkel eller far i forklædning?) i rette tid til at uddele gaverne, andre steder bliver et familiemedlem (ofte den ældste eller den yngste eller begge to) udnævnt til jobbet.

I ældre tid var gaverne julepynten, og før igen var der kun pengegaver - en del af tjenestefolkenes løn.

I nogle familier forsøges indført en ny tradition, hvor gaverne har et max-beløb, f.eks. 50 kr, eller måske ligefrem skal være hjemmelavede. På den måde tvinges gavegiverne til at være yderst fantasifulde, og det giver en del morskab at pakke ud.

I engelsktalende lande uddeles julegaverne julemorgen istedet.

Efter juledagene, hvor de fleste forretninger holder lukket, kan der forekomme en større gaveombytning.





 
 
Find information om: guiden jul guide
(Hovedkategori: Juleleksikon)